Bare mig

Værsågod et splinternyt billede af mig hos Ingela, som driver "Ateljé Ingela Jarlsson", på Löberöd slot. Her er julemarked og jeg blevet indbudt som gæsteudstiller, hvilket jeg føler mig meget beæret over. Slottet og markedet rummer en fantastisk stemning. Det har sin egen kirke som er fyldt op og der er et par små rum, hvor der også sidder et par kunsthåndværkere. Det ligner gamle snedker rum, eller en anden form for opbevaringsrum, som ser ud som de gjorde for 300 år siden. Der var ansat flere end 100 mennesker her i gamle dage. Meget spændende omgivelser.

Mit andet billede herinde er ved at være forældet, jeg ligner nok mig selv, men mit røde hår er væk igen. Jeg skal se at få fat i en fotograf og få taget nogle nye.
For det der med at se hvem der står bag alle der her småfolk er vel også lidt spændende. Jeg ved jeg selv ville være nysgerrig.