En type


Jeg har lidt på fornemmeren at jeg skaber de små her for ikke at føle mig alene. Det var bare en tanke som slog mig da jeg blev færdig med Torben. Han stod der på bordet foran mig og så på mig, da jag var gået igang med den næste figur som minder meget om Torben. Det var lidt som om han tavst sagde til mig, "kan du li min type?".

Det er svært at være en bestemt "type", specielt hvis man ikke har lyst til at være det. Du har fået en "type titel" og den hænger ved, du kan ikke slippe ud af mærkaten. Måske er du den der løgner, eller brokkeren, eller hende den hysteriske, aldrig glad. Og selvom du vil ændre dig, du vil ud af en anden retning, du ser måske tingene anderledes, du er blevet ældre og mere moden. Så hænger den der gamle mærkat på dig langt hen af vejen. Hvis du ikke har venner eller/og familie som forstår det, jah, så er du bare det du altid har været.