På et tidspunkt

 

bliver savnet for stort og du søger tilbage til det som føltes trygt. Jeg har været væk fra mine figurer i mere end to år. Ikke lavet en eneste dukke i alt den tid og jeg er begyndt og tage fat i dem igen. 

emma2

De er der stadig i alle deres kasser og beholdere og jeg er også gået i gang med at arbejde på nye for jeg er propfyldt med inspiration som jeg har samlet op de seneste par år.. 

Den største årsag til mit hi er personlig, måske fortæller jeg mere om det senere. Men grundlæggende handlede det om at jeg ikke kan leve af at være dukkemager og fandt det svært at finde et arbejde som skrædder/syerske som jo egentlig er mit erhverv. Derfor har jeg taget en uddannelse inden for pleje og omsorg her i Sverige. Jeg er snart færdig, til nytår helt nøjagtig og jeg glæder mig. På det tidspunkt har jeg læst i tre år hvilket har været hårdt og krævende. Måske på grund af min højere alder, måske fordi jeg har børn og arbejder 50% ved siden af samtidigt, ihvertfald er jeg så tæt på nu at jeg ser målet og er stolt af mig selv. 

Det er spændende læsning og mit arbejde i hjemmeplejen er fantastisk. Det er yngre borgere som mest har psykiske lidelser eller en fysisk funktionsnedsætning, så jeg møder utrolig mange forskellige mennesker og det er meget givende.

Jeg oplever ikke mit arbejde som stressende, men som inspirerende og en påmindelse om at livet bør leves fra dag til dag. Jeg håber jeg kan holde inspirationen og orket de sidste måneder af min uddannelse samtidig med at jeg er kreativ, jeg vil gøre et ihærdigt forsøg, lover jeg.